Internationale recepter på kønshormoner gør det nemmere for danske transpersoner at få behandling. Overlæge på Center for Kønsidentitet Odense anbefaler ikke at søge behandling uden tilstrækkelig udredning.
Af Laura S Paulsen og Sara Stougaard
Hvis du som transperson eller ikke-binær-person søger sundhedsfaglig hjælp i forbindelse med din kønsidentitet, kan du gennem din læge blive henvist til et af landets tre Centre for Kønsidentitet.
Centrene står i Danmark alene for den sundhedsfaglige behandling af personer med kønsidentitetsforhold, også kaldet kønsbekræftende behandling. Men ventetiden på opstart af behandling er mere end et år.
Flere danske transpersoner har fundet en smutvej uden om det danske system og de lange ventelister; De søger mod udlandet for hurtigere og nemmere at få adgang til behandling med kønshormoner.
Et af de tilbud er den private online-klinik fra England, GenderGP, der tilbyder kønsbekræftende behandling til transpersoner, ikkebinære-personer og andre kønsdiverse grupper.
Hvad er GenderGP?
GenderGP er en privat online-sundhedsklinik, der tilbyder kønsbekræftende behandling til transpersoner eller ikkebinære-personer internationalt.
Deres personale er sundhedsfagligt uddannede, og klinikken samarbejder med praktiserende læger i hele Europa for at kunne udskrive recepter på kønshormoner. Kønshormoner, der bliver sendt til europæiske patienter, kommer fra et apotek i Frankrig.
Danske patienter hos GenderGP kan modtage deres kønshormoner via posten eller via et dansk apotek. Dog er det ikke alle apoteker i Danmark, der godtager recepter fra GenderGP
Klinikken har hovedsæde i England og har eksisteret siden 2015. På grund af stigende efterspørgsel udvidede de deres praksis til at tilbyde behandling internationalt.
GenderGP behandlingstilgang følger internationale retningslinjer (b.la. World Professional Association for Transgender Health’s Standards of Care).
Kilde: GenderGP.com
Afvisning fik Charlie til at søge behandling online
En af dem, der har søgt behandling uden for det danske grænser er Charlie Hess. Han har i snart tre år gjort brug af GenderGP, hvor han via dem får sendt testosteron én gang om måneden.
Charlie Hess har selv prøvet at gå igennem Center for Kønsidentitet for at få behandling med kønshormoner, men blev afvist på grund af sin vægt.
”Det kom som et chok, at de ikke ville behandle mig”, siger han, der fik at vide, at han måtte komme tilbage og starte behandling med kønshormoner, når han havde tabt 15-20 kilo.
Kort tid efter afvisningen tog Charlie Hess kontakt til GenderGP – og en måned efter stod han med testosteron i hånden.
Når han bliver spurgt ind til, hvorfor han ikke ventede og tabte sig, så han kunne fortsætte behandling i det danske sundhedssystem, kalder han dét for urealistisk:
“Jeg havde besluttet mig for, at jeg ville skifte køn og gå i hormonbehandling, så hvorfor skulle jeg vente på at ændre noget ved mig krop, som jeg ikke ellers ville have ændret?”, siger han og uddyber:
“Jeg har altid været overvægtig, og jeg har ikke noget imod det. Jeg har ikke lyst til at ændre min krop med vægttab, men jeg har lyst til at ændre den med hormoner”.
Selv havde Charlie ikke den store skepsis ift. at søge behandling uden om det danske system. Han fortæller, at han læste op på GenderGPs tilbud og hørte fra andre transmænd, at de havde haft gode oplevelser med tjenesten.
GenderGP havde ingen problemer med Charlies vægt. De var faktisk helt uforstående over for, at vægt overhovedet skulle betyde noget for behandling med kønshormoner.
“Jeg har aldrig at vide, hvorfor det danske system fokuserer på vægt og BMI i deres udredning. Derfor har jeg valgt at lytte til, hvad andre læger i andre lande har sagt. Og de siger, at jeg godt kan få behandling”, siger han.
Derfor er det også snart tre år siden, at Charlie Hess startede på kønshormoner gennem GenderGP. Et valg han har været rigtig glad for – faktisk så glad at, det skal fejres, når han i december har tre års jubilæum med kønshormoner.
Læs hele Charlie Hess’ historie her.
Uklart hvor mange danske patienter
Det er uklart, hvor mange danskere, der ligesom Charlie Hess, får kønshormoner sendt med posten gennem GenderGP.
Seniorrådgiver hos GenderGP, Marianne Oakes, forklarer, at det dog ikke er sjældent, at de sender en recept til Danmark. Hun undrer sig faktisk over, hvorfor der er så relativt få danskere, der gør brug af GenderGP’s tilbud, når andelen af patienter fra Finland og Sverige er meget højere:
“Det plejer at være sådan, at når folk opdager, at de kan komme til GenderGP, hvor der ikke er en lang venteliste, og hvor du inden for 4-6 uger kan få en recept på kønshormoner, så vil de ofte hurtigt komme til os. Men måske har folk ikke opdaget os endnu i Danmark”, siger hun.
Charlies forløb hos GenderGP 27-årige Charlie Hess er en af GenderGPs danske patienter. Han tog kontakt til GenderGP via deres hjemmeside. Her bookede han en indledende samtale med en af klinikkens rådgivere. Samtalens formål er at indsamle informationer om den nye patient, så GenderGPs rådgivere kan vurdere, om patienten er godt nok informeret om, hvad det betyder at komme på kønshormoner. Efter samtalen skulle Charlie indsende blodprøveresultater til GenderGP. Efter GenderGP havde set resultaterne på blodprøverne og afholdt den indledende samtale, fik Charlie recept på det mandlige kønshormon testosteron. Fra Charlie tog kontakt til GenderGP til han stod med testosteron i hånden gik der en måned.
Et typisk forløb hos et Center for Kønsidentitet For at opstarte et behandlingsforløb på et CKI, skal man henvises af egen læge. Herefter vil man blive indkaldt til en indledende samtaler med patientkoordinator, der skal sørge for tilrettelæggelse af forløbet i forhold til den enkeltes ønsker. Efter den indledende samtale vil patienten begynde et udredningsforløb hos en af centrets psykologer. Samtalerne vil fokusere på kønsidentitet og ønsker til behandling. Når udredningen er ovre, skal den videre behandling begynde. For nogle betyder det opstart på behandling med kønshormoner. Inden patienten kan blive godkendt til kønshormoner, skal der tages blodprøver for at sikre, at indre organer fungerer og der vil være en undersøgelse, hvor patienten bliver målt og vejet. Behandlingen på de danske Centre for Kønsidentitet følger Sundhedsstyrelsens retningslinjer på området og internationale retningslinjer (World Professional Association for Transgender Health’s Standards of Care). Fra henvisning til indledende samtale på et Center for Kønsidentitet kan der gå op til et år. Der kan også forekomme ventetid, når man er i behandling. Kilde: Rigshospitalet.dk, Sundhed.dk.
GenderGPs patienter har det sidste ord
Marianne Oakes har arbejdet hos GenderGP siden 2016, et år efter at klinikken blev oprettet. Hun forklarer, at GenderGP’s tilgang til behandling af transpersoner er anderledes end i mange europæiske landes sundhedssystemer.
“Her hos GenderGP er vores tilgang, at vi er kønsbekræftende. Det betyder, at vi gerne vil høre din historie. Hvis vi føler, at der er noget, som vi er nødt til at vide mere om, så spørger vi mere ind”, siger hun.
Klinikkens tilgang til behandling er baseret på tilgangen om informeret samtykke, og de udreder ikke deres patienter for kønsdysfori, da det ikke er en registreret som en psykisk sygdom, forklarer Marianne. Hun understreger dog, at man før opstart på kønshormoner skal gennem et lægetjek:
“Vi har aldrig en bekymring om, at patienten ikke er transperson eller trans nok. Vores bekymringer går på, om patienten er naiv omkring behandling med kønshormoner”, siger Marianne Oakes.
ORDBOG: INFORMERET SAMTYKKE
En tilgang ofte brugt i sundhedsfaglig sammenhæng. Tilgangen går ud fra et princip om, at patienten har ret til medbestemmelse.Tilgangen betyder, at patienten har ret til at blive grundigt informeret om fordele og ulemper ved de forskellige behandlingstilbud, vedkommende bliver tilbudt. Princippet er at patienten opnår en så grundig viden omkring behandlingen, at vedkommende kan give et informeret samtykke til, hvilken behandling, der skal opstartes. Informeret samtykke er også et princip i den danske sundhedslov.
Kilde: Styrelsen for Patientsikkerhed
Derfor går deres tilgang ud på, at de gennem samtaler med patienten åbner deres øjne for hvilke nye situationer, de vil komme til at stå i, når de kommer på kønshormoner.
“Hvis de stadig vil i behandling, så har de i det mindste truffet et informeret valg”, siger hun og uddyber:
“Vi er til for, at folk kan udforske deres køn, eller hvis folk har været usikre omkring deres kønsidentitet. Vores model for behandling er kønsbekræftende, hvilket betyder, at det ikke er krav for os om, at vores patienter skal igennem et transitionsforløb”, forklarer Marianne Oakes, hvis formodning er, at ca. 9 ud 10 patienter hos GenderGP ender med at få en recept på kønshormoner.
Overlæge: Udredning er nødvendig
Dorte Glintborg, overlæge på Center for Kønsidentitet på Odense Universitetshospital, oplever, at danske transpersoner kan søge mod udlandet for behandling, men hun kender ikke til, hvordan engelske klinikker udreder deres patienter.
Hun understreger dog, at kønsbekræftende behandling gennem en udenlandsk klinik, fx GenderGP, ikke gør, at man hurtigere får en recept på kønshormoner gennem et Center for Kønsidentitet. Her skal man lige meget hvad gennem en psykologudredning inden behandling kan opstartes, hvis det vurderes at være passende.
“Vores klinik har en høj faglig standard, som vi må bibeholde også selvom vi er i konkurrence med udenlandske klinikker.”, fortæller hun og uddyber, at de på Center for Kønsidentitet på Odense Universitetshospital oplever, at mange efterspørger behandling:
“Vi oplever et stort pres for behandling af patienterne, men det kan absolut ikke anbefales at gå i gang med behandling uden at være tilstrækkeligt udredt. Mangelfuld udredning kan medføre, at personer, som ikke er transkønnede, får behandling. Det vil betyde, at der gives behandling på et forkert grundlag”, siger hun.
Den manglende udredning kan nemlig også betyde, at patienten ikke er klar over, hvilke fysiologiske ændringer hormonbehandlingen kommer til at have på kroppen, forklarer hun:
“Der er tale om behandling, som ikke kan omgøres og som har blivende konsekvenser for kroppen – derfor er udredning så yderst vigtig”, forklarer hun og uddyber, at udredningen på Center for Kønsidentitets primære fokus er på ubehag ved kønsidentitet og ikke kun på hormonbehandling.
“Men selv med vores psykologudredning, så kan der være personer, der fortryder deres behandling”.
Sundhedsstyrelsen anbefaler ikke behandling i udlandet
Hos Sundhedsstyrelsen har de stor forståelse for, at ventetiden til behandling på et af landets tre Centre for Kønsidentitet kan være meget frustrerende for den enkelte patient og dennes pårørende, skriver konstitueret sektionsleder ved Sundhedsstyrelsen, Ane Just Orth i et mailsvar.
“Vi er i Sundhedsstyrelsen samtidig meget opmærksomme på de aktuelle ventetider, og vi er derfor også løbende i dialog med regionerne om at optimere det sundhedsfaglige tilbud til personer med kønsidentitetsforhold”, skriver hun.
Hos Sundhedsstyrelsen anbefaler de ikke, at man gør brug af internationale klinikkers behandling:
“Vi anbefaler ikke selvmedicinering i ventetiden til udredning og behandling, da vi mener, at udredning og behandling af sygdom bedst foregår i det etablerede sundhedsvæsen”, skriver hun .
Sundhedsstyrelsen mener, at den sundhedsfaglige hjælp til personer med kønsidentitetsforhold bør følge gældende vejledning på området:
“Det vil blandt andet sige, at der skal være et fagligt tilfredsstillende udredningsforløb hvor indikation og kontraindikationer vurderes, forud for igangsættelse af behandling med fx hormoner”.
Ane Just Orth informerer om, at vejledningen for sundhedsfaglig behandling til personer med kønsidentitetsforhold, der er udgangspunkt for det danske systems tilgang til kønsbekræftende behandling, står over for en revision i den kommende tid, hvor både fagpersoner og patienter involveres i processen.
Klinik: “Vi burde ikke eksistere”
Seniorrådgiver, Marianne Oakes, fra GenderGP forstår bekymringen fra det danske sundhedspersonale og professoren i sundhedspolitik, men er ikke selv bekymret over GenderGPs tilgang til kønsbekræftende behandling af transpersoner.
“Til det vil jeg sige, at vi er nødt til at stole på patienten; Stole på, at de ved, hvad der er bedst for dem”, siger hun og understreger, at GenderGP altid vil anbefale deres patienter at blive på ventelisten til deres statslige behandlingstilbud.
“Vi kan ikke ændre politikernes holdning, vi kan kun gøre det, som vi gør. Uanset om det er accepteret eller ej. Når jeg bliver spurgt ind til, hvordan vi kan arbejde i Danmark, så er det et faktum, at vi arbejder i Danmark som vi gør i alle andre europæiske lande.”
Hun mener heller ikke, at de europæiske sundhedssystemers behandlingstilbud til transpersoner arbejder ud fra en ond hensigt, men ifølge hende er de præget af utilstrækkelig viden omkring behandling på området
“Vi eksisterer kun på grund af dårlige sundhedstilbud og lange ventelister. I den perfekte verden burde vi slet ikke eksistere”, siger hun og understreger, at hun heller ikke mener, at GenderGP er perfekt i deres tilgang, men at de gennem deres patienter får større og større erfaring med, hvordan man bedst muligt behandler.
Fakta: Kønsbekræftende behandling i England
I England foregår kønsbekræftende behandling også gennem det offentlige sundhedssystem (National Health Service), hvor der ligesom i Danmark også er lange ventetider for at starte i behandling. Dog er der i England også mulighed for at søge mod private klinikker for kønsbekræftende behandling, hvilket der siden 2014 ikke har været mulighed for i Danmark.
Kilde: National Health Service, nhs.com (Det britiske sundhedsvæsen).
GenderGP blev Chalies redning
For Charlie Hess var GenderGPs tilbud det helt rigtige valg. Efter tre år ved han, at han bliver ved med at være kunde hos dem i lang tid endnu
Han kalder sit forløb i det danske system for spild af tid og ressourcer i et allerede presset system.
“Vi kunne have kortet mit forløb væsentligt meget ned, hvis bare psykologen havde vejet mig ved første samtale. Så kunne jeg allerede der være blevet afvist”, fortæller han.
Han er dog godt klar over, at GenderGP ikke er en mulighed for alle. Han kalder det et privilegium, at han har råd og mulighed for at gøre brug af GenderGP. Han vil dog råde andre til først at prøve at komme igennem det danske system:
“Jo flere, der kommer igennem Centrene for Kønsidentitet, jo bedre bliver deres system på sigt. Men hvis man ikke kan komme igennem der, så vil jeg anbefale GenderGP”.
LOMMEORDBOG Transitionsforløb eller transition: Den proces, som man som transperson eller ikkebinær person gennemgår, for at leve mere i overensstemmelse med ens kønsidentitet. Det kan foregå gennem kønsbekræftende behandling, nye personlige stedord, ændring af navn eller andet. Transitionsforløbet er ikke ens for alle. Kilde: LGBT-Danmark Kønsbekræftende behandling: Den behandling man som transperson eller ikkebinær-person kan komme i, for at kroppen ændrer sig, så den stemmer mere i overensstemmelse med den kønsidentitet, man identificerer sig som. Behandlingen er altså til for at bekræfte ens kønsidentitet for sig selv og omverdenen. Det kan ske gennem behandling med kønshormoner, som ændrer kroppens udtryk, fx skægvækst hvis du er i behandling med det mandlige kønshormon, eller brystudvikling, hvis du er i behandling med kvindeligt kønshormon. Kønsbekræftende behandling kan også være kirurgiske indgreb, som kaldes kønsbekræftende kirurgi. Det er dog ikke alle, der har brug for eller lyst til at komme kønsbekræftende behandling. Det er et personligt valg. Kilde: LGBT-Danmark Kønsdysfori: Også kaldet kønsubehag/kønsligt ubehag. Kønsdysfori er den følelse af ubehag man kan opleve, når man ikke føler, at ens fremtræden, krop og/eller CPR-nummer stemmer overens med ens egen kønsidentitet. Kilde: LGBT-Danmark Kønsidentitetsforhold: Begreb, der bruges til at beskrive de forhold, der gør sig gældende ved en person, der ikke identificerer sig med det køn, som vedkommende fik tildelt ved fødslen eller, som ikke identificerer sig med de normer, der forbindes det konstaterede køn fra fødslen. Hvis man oplever kønsligt ubehag kan man søge sundhedsfaglig hjælp via en henvisning fra egen læge til et Center for Kønsidentitet til at få understøttet sin kønsidentitet, fx gennem behandling med kønshormoner. Kilde: Sundhedsstyrelsen
Comments